Aftensmad til en 10’er: Thailandsk inspireret nudelsuppe.

Denne nemme og lækre nuddelret kan laves på 10 minutter. Du kan bruge de grøntsager, som du allerede har i huset eller nogle af dem, som jeg brugte.

DSC_0594

INGREDIENSER (1 PERSON)

  • 400 ml. vand
  • 150 ml. kokosmælk (7-8 %) 4,5 kr.
  • nudelplade 1,5 kr.
  • 1 hønsebouillonterning 0,6 kr.
  • 80 g. grøntsager. Brug dem, du har eller som du synes passer. Jeg brugte spidskål, forårsløg, peberfrugt og gulerod. 2,82 kr.
  • Chili (pulver, flager, sovs, du bestemmer)

For at få retten til kun at koste 10 kr. pr. portion, skal du skære grøntsagerne ud og lægge dem i fryseren til næste gang du laver retten.Min grønsagsblanding bestod af: 800 g. spidskål, 1 bundt forårsløg, 3 stk. peberfrugter og 1/2 kg. gulerødder.

FREMGANGSMÅDE

Skær spidskålen ud i firkantede mundrette bidder. Skær forårsløgenes hvide del i skiver, og gem den grønne top. Skær peberfrugterne i tynde skiver. Skrald gulerødderne, og skær dem i ultra tynde skiver ved at bruge skralderen. Bland grøntsagerne, tag 80 g. fra, og læg resten i fryseren.

Skær de grønne toppe i skiver.

I en gryde bringes 400 ml. vand i kog. Tilsæt 1/2 dåse (150 ml) kokosmælk og bouillonterningen. Når bouillonterningen er opløst tilsættes resten af ingredienserne undtagen chili og de grønne toppe fra forårsløgene. Lad det koge til nudlerne er færdige. Smag til med chili og salt.

Server med de grønne forårsløgstoppe på.

DSC_0591

DSC_0597

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.