Crumpets

DSC_0569

Crumpets er en engelsk form for pandekager, hvor man putter smør på toppen, som så siver ned i de små huller. Mmmmm

Til denne opskrift skal du kun bruge ingredienser for 9 kr., og du får 14 crumpets!
Du skal bruge nogle crumpetrings til at lave dem. Jeg har købt mine på Ebay (søg på egg shaper), men hvis du vil lave dine crumpets nu og her, så kan du også skære bunden af en siliconemuffinform.

Ingredienser: 

  • 250 ml. mel (1,24 kr.)
  • 1 spiseske sukker
  • 1/2 pakke tørgær (ca. 6 g.) 1,25 kr.
  • 1/4 teske salt
  • 250 ml. mælk (1,65 kr.)
  • 2 spiseskefulde smeltet smør (4 kr.)
  • Smør til at smøre på når de er færdige

Sådan gør du

I en stor skål blandes sukker, mel, tørgær og salt. Derefter tilføjes mælk og smeltet smør. Pisk det hele sammen (jeg plejer bare at bruge et almindeligt analogt piskeris). Dæk blandingen til og stil den et varmt sted i 1 time og 15 minutter.
DSC_0554
Med piskeriset rører man nu rundt i blandingen, så den falder lidt sammen igen (rør kun et par gange rundt).

Put fedtstof på crumpetringene og varm en pande ved lav til middel varme (jeg plejer at bruge 5 ud af 9 på mit komfur). I hver crumpetring putter man derefter noget dej i, og giver dem 5 minutter til de har huller i toppen. Derefter fjerner man crumpetringen og giver crumpetten ca. 5 minutter på den anden side. De skal have en lys gylden farve.

DSC_0562

Et voilá

DSC_0566
Posted in: Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.