Mølleøreringe og ring

Snart kommer forår og sommer, og derfor ville jeg lave nogle glade og lidt barnlige smykker, som minder om, at det gode vejr er på vej. De var ikke særligt svære at lave. Jeg brugte bare noget fimo-ler, Depend neglelak nr. 38, en ring, øreringsstikker og superlim. Øreringsstikkerne købte jeg på ebay, hvor jeg fik 50 stk. for en 5’er. Her skal man dog huske at kigge efter, om der står, at det er nikkel-frit.

Ideen til disse smykker fik jeg herfra.

DSC_0303

Jeg startede med at rulle lidt fimo-ler ud. For ringen fik leret en tykkelse på 2,5 mm. og for øreringene 1,5-2 mm.
DSC_0239
Derefter skar jeg en firkant. Til ringen var den 3×3 cm og til øreringene 2,5×2,5 cm.
DSC_0240
Så skar jeg et snit fra hver hjørne ind mod midten, og begyndte derefter at folde hvert andet hjørne ind til midten.
DSC_0242

Da hjørnerne var bøjet ind, pressede jeg en smule på hjørnerne, for at de ikke ville blive spidse mod min hud.

DSC_0243

Da den var foldet fik den 31 minutter i en varmluftsovn ved 110 grader. Det kan dog variere.
Derefter limede jeg ørestikkerne fast til øreringsmøllerne, ringen fast til den store mølle og perler i midten af hver. Alt dette gjorde jeg med superlim.
Da det var gjort, lagde jeg neglelakken ovenpå, for at de fik et shiny finish.
DSC_0258

Og så var de færdige.

DSC_0267

DSC_0363

DSC_02672

DSC_0366

Posted in: DIY

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.