Curlers fra Ebay

Jeg har altid syntes, at kvinderne fra 60’erne havde noget af det flotte og mest feminine hår og makeup.
I 60’erne brugte man curlere, så det ville jeg prøve af. Derfor fandt jeg disse curlers super billigt på Ebay.

Jeg brugte 2 pakker til denne omgang hår (12 der var 2,8 mm og 12 der var 3,2 mm). De to pakker, som jeg brugte, kostede tilsammen 37 kr. med fragt. Til sammenligning, ville det koste 210 kr. i Matas, for ligeså mange curlers, som jeg købte.

DSC_0197

Kvaliteten på curlerne var der ikke noget at sætte en finger på. Velcroen virkede fint, og der var ikke nogen steder, hvor der var flækker i plastikken eller andre fejl.
DSC_0047
Da curlerne skulle sættes i, fugtede jeg mit tørre hår med en forstøver og kom rigtig rigtig meget skum i. Derefter rullede jeg curlerne i, sådan at håret blev løftet ved roden, og der dermed kom en masse volumen i. Jeg rullede de små curlere i det inderste hår og de mellemstore i det yderste. Du kan se mere her om, hvordan du bedst ruller curlere i.
DSC_0044
Jeg ventede i 3 timer, og så føntørrede jeg, så håret var helt tørt. Derefter tog jeg curlerne ud, og sprayede med hårlak.
DSC_0112

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.