Ur og opslags”tavle” af skrald

Jeg skraldede verdens grimmeste ur, og gjorde det til et rigtigt fint et, som endda har en makker, nemlig en lille korkbordskåner ved siden af, til at hænge ting op på.

Jeg brugte et ur, to korkplader, en tynd og en bordskåner, og så en limpistol.

Jeg startede med at skille mit ur ad. Det tog lidt tid at finde ud af, hvilke skruer jeg skulle skrue på, men det lykkedes til sidst. Ledningerne som man kan se på billedet, gik ned til en alarm og noget lys, som jeg ikke fik brug for i mit nye ur, så dem klippede jeg bare over. 
 
Jeg skar plads til urværket i en tykke korkplade og limede de to korkplader sammen med min limpistol. Så lavede jeg et hul til viserne i den tynde plade. 
Til sidst satte jeg urværk og visere på. Urværket blev limet til korkpladen med en limpistol.
Og så var det færdigt.
Posted in: DIY

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.