Æbletærte af rester fra juicemaskine

Hvis man har en juicemaskine, så ved man også, at sådan en presser saften ud og smider en masse frugtkød i beholderen, som de fleste så smider ud. Derfor har jeg lavet denne opskrift på en æbletærte med resterne fra juicemaskinen. Tærten koster kun ca. 35 kr. at lave, hvoraf 10 kr. går til de æbler, som man allerede har brugt til at lave saft af.
Tærtedejen er lavet efter opskriften som kan ses her.

 

Dej:

  • 150 g. hvedemel, 0,75 kr.
  • 100 g. koldt smør, 8 kr.
  • ½ spsk. koldt vand
  • 1 æggeblomme, 3,33

Fyld:

  • Æblespåner fra saftpresser fra ca. 1 kg. æbler, 10 kr.
  • 1-2 Æbler til  toppen af tærten, 5 kr.
  • 200 g, sukker, 2,2 kr.
  • 75 g. smør, 6 kr.
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne til dejen æltes sammen. Smørret skæres i små stykker før det kommes i. Ælt til en kugle og lad hvile i køleskabet i mindst en halv time.

Mens kuglen hviler i køleskabet laves fyldet.
Sukker og smør karameliseres ved middelhøj varme på panden (panden skal starte med at være kold), og æblespånerne vendes i, så de karameliseres. 1 tsk. kanel og ½ tsk. kardemomme vendes i. Hvis du føler at der skal mere sukker og smør til, så kom noget mere i under vejs.

Tærtedejen bredes ud i et smurt tærtefad. Ovenpå lægges den karameliserede æblemasse.

Det sidste æble skæres i tynde både og lægges, så de danner mønsteret på billedet. Ovenpå drysses der med lidt kanel.

Æbletærten skal have 25 min. ved 180 grader i varmluftsovn.
Serveres med creme fraise til.

Posted in: Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.