Nudelret med masser af grøntsager og seafood

Denne ret er en super god resteret, den smager godt, indeholder en masse grøntsager og er super billig. Den koster nemlig kun 29 kr. pr. person, og hvis du udelader seafoodmixen kan du spare endnu en 10’er.


Ingredienser

Du kan bruge de grøntsager, du lige har i køleskabet, men til denne omgang brugte jeg disse ingredienser:

  • 2 spsk. olie
  • 75 g. grøntsager fra Budgets grøntsagsblanding, 2,5 kr.
  • 1/4 squash, 1,75 kr.
  • 1 gulerod (70 g. ca.), 1,8 kr.
  • 1/2 peberfrugt, 3 kr.
  • 1 nudelplade (jeg brugte ægnudler), 2 kr.
  • ½ pakke seafoodmix (en halv pakke er 75 g.), 10 kr.
  • 100 g. surimi sticks (også kendt som krabbestænger), 6 kr.
  • 0,75 dl. Asian Kitchen sød Chili Sauce, 2 kr.
Alt i alt 29 kr. og hvis du udelader seafoodmixen, sparer du 10 kr.

 

Fremgangsmåde

Grøntsagerne fra grøntsagsblandingen steges i 1 spsk. olie ved middelhøj varme på en sauterpande. Mens du steger grønsagerne skal du skære squashen og gulleroden ved at skrælle den. Man skal nemlig bruge papirtynde skiver, og det kan man få ved at bruge en kartoffelskræller. Peberfrugten skæres i stænger. Gulerodsstykkerne, squashstykkerne og peberfrugten puttes i sauterpanden hen ad vejen, når de er skåret. Skru ned på middelvarme når grøntsagerne er møre. Vend en gang imellem.
Lav nudlerne og hæld vandet fra. Steg seafoodmixen og krabbestængerne i 5-6 min. på en varm pande ved middelhøj varme i en skefuld olie. Vend en gang imellem.
Put nudlerne over i panden med grøntsagerne og hæld halvdelen af den søde chilisauce over. Bland det hele sammen. Hæld derefter seafoodmixen og krabbestængerne over i blandingen. Hæld det sidste af saucen over blandingen.
Bon appetit
Posted in: Mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.