DIY lav krukker af konservesdåser

Konservesdåsen er en ting, som vi støder på dagligt. Det er en beholder, som vi kun bruger inddirekte, da dens formål blot er at passe på det som er inden i, som er det, vi egentligt skal bruge. Jeg satte mig for at prøve at udnytte nogle konservesdåser og flasker. Jeg ville gøre noget som vi propper skraldespanden til noget med værdi.
Jeg har den seneste uge gemt på beholdere. Jeg havde samlet nogle flasker og dåser, og havde selv i forvejen maling og limpistol til mit projekt. Malingen var akrylmaling fra Søstrene Grene, men hvis du har noget derhjemme så prøv om det ikke virker fint.
Det første jeg gjorde, var at gøre det hele rent og tage mærkaterne af. Det gjorde jeg ved at lægge det i blød, så mærkaterne lettere slap dåserne.
Den store dåse var egentligt ret fin. Derfor satte jeg malertape på den og malede op til kanten. Tapen tog jeg af bagefter, og den fik en fin lige kant.

 

På flasken og en af de små dåser ville jeg gerne lave en spiral rundt, der havde noget kontur. Det gjorde jeg ved, at jeg først malede den, så lod jeg den tørre, så tegnede jeg en streg der hvor jeg skulle putte lim på for til sidst at tegne med limpistolen. Jeg lod det tørre og malede ovenpå limspiralen.

 

På en af de mindre dåser ville jeg lave et hjerte. Jeg tegnede hjertet og limede efter. Så malede jeg det hele over, og til sidst malede jeg udenpå hjertet.
 
Her er resultatet:

 

Posted in: DIY

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.